Term
Forældreløse sider
Teknisk SEO
Sidst opdateret: 23. september 2026

Af Martin Væver · SEO nørd
Forældreløse sider er sider på et website, som ikke modtager et eneste internt link fra andre sider på samme site.
En forældreløs side er en side, som ingen andre sider på sitet linker til. Den findes, men man kan kun komme til den, hvis man kender adressen. For både brugere og søgemaskiner er den næsten usynlig.
Mere om SEO-ordbogen
Google opdager og vurderer sider primært gennem links. En side uden interne links kan godt blive fundet – fx via et XML-sitemap eller et eksternt link – men den mangler de signaler, der fortæller, at den er vigtig, og hvad den handler om.
Hvordan de opstår
- Menuændringer. En side fjernes fra navigationen, men ikke fra sitet.
- Kampagnesider. Landingssider, der kun skulle bruges til annoncer, og som aldrig blev koblet på resten af sitet.
- Paginering og filtre. Produkter, der kun kan nås via en søgning eller et filter, som Googlebot ikke bruger.
- Migreringer. Indhold flyttes med over, men linkstrukturen gør ikke.
Sådan finder og løser du dem
Sammenlign en liste over alle kendte URL'er – fra sitemap, Google Search Console eller analysedata – med de URL'er, en crawler finder ved at følge links. Det, der kun står på den første liste, er forældreløst. Skal siden leve, så giv den links fra relevante sider og find dens plads i sitestrukturen. Er den overflødig, så fjern den eller lav en 301-redirect.
Relaterede termer
- Intern linkbuildingOn-page SEO
Intern linkbuilding er arbejdet med at linke mellem sider på dit eget website, så brugere og søgemaskiner kan finde rundt, og så værdi fordeles til de vigtigste sider.
- SitestrukturTeknisk SEO
En god struktur gør det tydeligt, hvilke sider der er hovedsider, undersider og vigtigste ydelsessider.
- XML-sitemapTeknisk SEO
Et XML-sitemap er en fil der lister et websites vigtige URL'er, så søgemaskiner hurtigere kan opdage og crawle dem.