← Alle termer

Term

Evergreen-indhold

On-page SEO

Sidst opdateret: 23. september 2026

martin væver

Af Martin Væver · SEO nørd

Evergreen-indhold er indhold, der forbliver relevant og efterspurgt over lang tid, fordi emnet ikke er knyttet til en bestemt begivenhed eller periode.

Nyheder har kort levetid. Evergreen-indhold er det modsatte: artikler, guides og forklaringer, der er lige så relevante om tre år som i dag. De henter stabil trafik længe efter, de er udgivet, og er fundamentet i de fleste stærke indholdsstrategier.

Mere om SEO-ordbogen

Evergreen-indhold er en god investering, fordi arbejdet kun skal gøres én gang, mens trafikken bliver ved. Det er også den type indhold, der typisk samler links over tid, fordi andre bliver ved med at henvise til det. Denne ordbog er et eksempel.

Typiske formater

Definitioner og forklaringer, guides til grundlæggende opgaver, tjeklister, sammenligninger af løsninger og svar på de spørgsmål, kunderne altid stiller. De passer naturligt som centrale sider i en emneklynge.

Evergreen betyder ikke vedligeholdelsesfrit

Selv tidløse emner indeholder detaljer, der ældes: eksempler, værktøjer, tal og skærmbilleder. Uden opdatering rammes også evergreen-indhold af content decay. Planlæg en fast gennemgang af dine vigtigste sider, fx en eller to gange om året.

Undgå at låse indholdet til et årstal i titlen eller URL'en, medmindre det er hele pointen. Et årstal i URL'en betyder, at siden enten skal flyttes eller ser forældet ud næste år.