Term
Emneklynge
On-page SEO
Sidst opdateret: 23. september 2026

Af Martin Væver · SEO nørd
En emneklynge er en gruppe indholdssider om samme overordnede emne, organiseret omkring én central side og forbundet med interne links.
I stedet for mange enkeltstående artikler bygger du en samlet struktur: én bred side, der giver overblikket, og en række specifikke sider, der går i dybden. De linker alle til hinanden, så både læseren og Google kan se, at du dækker hele emnet.
Mere om SEO-ordbogen
En emneklynge består af to typer sider. Den centrale side – ofte kaldet en pillar page – dækker emnet bredt og linker ud. Klyngesiderne besvarer hver ét specifikt spørgsmål grundigt og linker tilbage. Resultatet er en tydelig sitestruktur, hvor hver side har sin rolle.
Hvorfor det virker
- Tematisk dybde. Google vurderer ikke kun den enkelte side, men også om sitet som helhed er en kompetent kilde til emnet.
- Stærk intern linkstruktur. Klyngen giver en naturlig ramme for intern linkbuilding med beskrivende ankertekster.
- Ingen overlap. Når hver side har sin afgrænsede opgave, undgår du kannibalisering.
- Synlighed i AI-søgning. Systemer, der bryder et spørgsmål op i delspørgsmål, har flere indgange til dit indhold. Se query fan-out.
Sådan bygger du en klynge
Start med en søgeordsanalyse, og gruppér søgeordene efter delemne. Det brede emne bliver den centrale side; hver gruppe med sin egen intention bliver en klyngeside. Skriv den centrale side, så den kan stå alene, men henviser videre, når læseren vil i dybden. Tilføj nye klyngesider løbende – og husk at opdatere links i begge retninger.
Relaterede termer
- Intern linkbuildingOn-page SEO
Intern linkbuilding er arbejdet med at linke mellem sider på dit eget website, så brugere og søgemaskiner kan finde rundt, og så værdi fordeles til de vigtigste sider.
- SitestrukturTeknisk SEO
En god struktur gør det tydeligt, hvilke sider der er hovedsider, undersider og vigtigste ydelsessider.
- SøgeordsanalyseOn-page SEO
En søgeordsanalyse kortlægger, hvilke ord og spørgsmål din målgruppe søger på, hvor mange der søger, og hvor svært det er at blive fundet på dem.
- KannibaliseringOn-page SEO
Kannibalisering opstår, når flere sider på samme website konkurrerer om det samme søgeord og den samme søgeintention, så ingen af dem rangerer så godt, som én samlet side kunne.