← Alle termer

Term

Duplicate content

Teknisk SEO

Sidst opdateret: 23. september 2026

martin væver

Af Martin Væver · SEO nørd

Duplicate content er indhold, der er identisk eller næsten identisk på flere URL'er – enten på samme website eller på tværs af websites.

Når det samme indhold findes på flere adresser, må Google vælge, hvilken version der skal vises. Det sker oftere, end man tror – og næsten altid ved et uheld, ikke fordi nogen har kopieret noget.

Mere om SEO-ordbogen

Duplicate content giver sjældent en straf. Google har gentagne gange sagt, at dubleret indhold kun behandles som spam, hvis det tydeligvis er gjort for at manipulere. Problemet er et andet: Google vælger selv én version, og det er ikke altid den, du ønsker. Samtidig deles links og andre signaler ud på flere adresser.

Typiske kilder

  • Tekniske varianter. Med og uden www, http og https, med og uden trailing slash.
  • Parametre. Sortering, filtre og sporing. Se URL-parametre.
  • Produktbeskrivelser fra leverandøren. Den samme tekst på hundrede webshops giver ingen grund til at vælge netop din.
  • Genbrugte skabeloner. Bysider og landingssider, hvor kun stednavnet er udskiftet.

Sådan håndterer du det

Vælg én foretrukken version, og peg på den med et canonical tag. Saml tekniske varianter med en 301-redirect, og link internt til den rigtige URL. Hvor to sider reelt konkurrerer om samme emne, er der tale om kannibalisering, og løsningen er ofte at lægge dem sammen. Og skriv egne tekster til de sider, der skal rangere.