← Alle termer

Term

JavaScript-SEO

Teknisk SEO

Sidst opdateret: 23. september 2026

martin væver

Af Martin Væver · SEO nørd

JavaScript-SEO er arbejdet med at sikre, at indhold og links på websites bygget med JavaScript kan crawles, renderes og indekseres af søgemaskiner og andre crawlere.

Mange moderne websites bygges med JavaScript-frameworks, hvor indholdet først dannes i browseren. Det giver en god brugeroplevelse, men kan betyde, at søgemaskiner og AI-crawlere ser en tom side. JavaScript-SEO handler om at sikre, at de ser det samme som brugeren.

Mere om SEO-ordbogen

Ved client-side rendering sender serveren et næsten tomt HTML-dokument og et JavaScript-bundt. Browseren kører koden og bygger siden. Googlebot kan godt køre JavaScript, men det sker i et separat trin, der kan tage tid, og det koster ressourcer.

AI-crawlere er et større problem

Google er god til JavaScript. Mange AI-crawlere er ikke – flere af dem læser kun den rå HTML. Indhold, der kun findes efter JavaScript, risikerer derfor at være usynligt i AI-søgning, selvom det rangerer fint i Google.

Typiske faldgruber

  • Links uden href. Navigation bygget med onClick-hændelser i stedet for rigtige a-tags kan crawlere ikke følge.
  • Metadata sat med JavaScript. Titler, canonicals og noindex, der først ændres efter rendering, kan give modstridende signaler.
  • Forkerte statuskoder. Single-page apps returnerer ofte 200 for alle URL'er og skaber soft 404.

Løsningen

Den sikreste vej er at levere det vigtige indhold i den HTML, serveren sender – via server-side rendering eller statisk generering. Test med URL-inspektion i Google Search Console og ved at se sidens kildekode med JavaScript slået fra.